FEEDBACK

UDEN

DRAMA

En praktisk guide til at styrke relationer og samarbejde

Køb bogen

Hvordan siger vi det, der er svært – uden at skabe konflikt?

Er der tabuer i dit team?
Oplever du, at noget vigtigt forbliver usagt?
Tøver du selv med at sige noget vigtigt?

Vi taler oftest kun om selve opgaven og ikke om det, der foregår imellem os i samarbejdet. Det betyder, at opgaveløsningen bliver dårligere, når der opstår spændinger.

Bogen viser, hvordan vi kan give feedback på en ukompliceret måde, hvor vi løbende kalibrerer vores samarbejde, uden at det ender i kæmpe konflikter.

Tre former for feedback

Vi skelner mellem tre typer feedback:

Regulerende feedback

Målet er at ændre en adfærd.

Faglig feedback

Målet er at skabe læring, ny viden og faglige erkendelser.

Relationel feedback

Målet er at skabe tydelighed og forståelse i samarbejdet.

I mange organisationer fylder den faglige feedback langt det meste, og et groft overslag kan se sådan ud:

• Faglig feedback: ca. 80–90 %
• Regulerende feedback: ca. 5–15 %
• Relationel feedback: ca. 2–5 %

Problemet er, at langt størstedelen af de udfordringer, der opstår i samarbejdet, netop har deres rod i relationen mellem mennesker.

Alligevel er det relationel feedback, de fleste af os holder mest tilbage med. Resultatet er, at problemer i samarbejdet ofte først bliver taget op, når de er blevet (for) store. Eller at man begynder at undgå hinanden med lige så store konsekvenser for samarbejdet.

Relationel feedback gør noget langt enklere: Den tydeliggør, hvad der sker i relationen, mens det stadig er småt. I stedet for at forsøge at ændre den anden fortæller man, hvad en situation gør ved én selv i samarbejdet.

Når den type feedback bliver en naturlig del af hverdagen, kan misforståelser afklares tidligt, og samarbejdet bliver både klarere og mere robust.

Det er netop relationel feedback, som bogen Feedback uden drama handler om.

Om bogen

Feedback uden drama udspringer af vores udviklingsarbejde gennem flere år på Rigshospitalet.

Metoden er ikke udviklet ved et skrivebord, men afprøvet, justeret og forfinet i virkelige feedbackprocesser mellem mennesker.

Bogen forklarer derfor ikke kun, hvorfor feedback er vigtig — men hvordan man faktisk gør det i praksis.

Feedback uden drama handler om relationel feedback:
At tydeliggøre det, der sker i relationen, før det udvikler sig til frustrationer, konflikter og fastlåste fortællinger.

Køb bogen
Fordien på bogen Feedback uden drama.

Bogen består af to dele

1. En praktisk gennemgang af metoden og de centrale greb i relationel feedback.

2. Et destillat af vores erfaringer med at gøre feedback til en naturlig del af samarbejdet i arbejdsfællesskaber.

Mindre drama. Mere klarhed. Bedre samarbejde.

Udtalelser om bogen

”Næsten provokerende enkel – men netop derfor rammer den dér, hvor arbejdslivet oftest svigter.”

LOTTE MØRK, ledende præst, Rigshospitalet

”Der er tale om en sjældent velskrevet og fint disponeret ‘drejebog’ for praktikere.”

JAN MOLIN, professor emeritus, dr. merc, CBS

”Bogen viser trin for trin, hvordan vi kan opbygge en kultur, hvor feedback ikke forbindes med drama, men med udvikling, trivsel og tryghed.”

TROELS BECH, sportsdirektør og fodboldtræner, OB

”Bogen fjerner alt det, der gør feedback farlig, og forvandler det til den gave mellem mennesker, som det burde være.”

METTE RØDTNES, designer og direktør, Rodtnes

Se anmeldelser, videoer og podcasts

Værktøjer til bogen

Bogen er udviklet til praksis. Derfor følger der værktøjer med, som kan bruges i det konkrete arbejde med feedback.

Feedbackguide

A-4 version, du kan anvende til undervisning og i dagligdagen:
Guide til relationel feedback

Feedbackkort 

Kort du kan udfylde, når du forbereder din feedback:
Feedbackkort

Dialogspil om psykologisk tryghed

Et værktøj til teamet, som kan skabe et godt grundlag for en feedbackkultur: 
Dialogkort
Drejebog

Guide til at arbejde professionelt med følelser

Tips, du kan bruge til at gøre din feedback og kommunikation klar og effektfuld:
Sådan kan du arbejde professionelt med dine følelser

Litteratur til bogen

Her kan du finde inspiration til at gå mere i dybden med nogle af temaerne fra bogen.

Forstå og arbejde med følelser
• ”Følelsernes bog: Om de usynlige kræfter, der former vores liv, og hvordan vi bliver fortrolige med dem” af Torben Sangild, 2024
• “Atlas of the Heart: Mapping Meaningful Connection and the Language of Human Experience” af Brené Brown, 2021

Forstå og arbejde med det vi mærker, men ikke handler på
• ”Elefanten i rummet - Om modet til at handle på det vi mærker” af Lotte Svalgaard, 2019

Forstå og arbejde med psykologisk tryghed
• Den frygtløse organisation: Skab psykologisk tryghed på arbejdspladsen og styrk læring, innovation og vækst af Amy Edmondson, 2020

Undersøge dine overbevisninger
• ”How to End the Stories that Screw Up Your Life” af Ernest Holm Svendsen, 2018

Om forfatterne

Ernest Holm Svendsen

Jeg er født i 1973 og er far til fire børn.

Jeg er cand.mag. i dramaturgi og multimedier og har undervist i innovation, kreativitet og kommunikation på både Aalborg og Aarhus Universitet.

Jeg har skrevet flere andre bøger som alle handler om, hvordan vi helt praktisk kan arbejde med det, der foregår under overfladen i og imellem mennesker.

I 2001 etablerede jeg min virksomhed Kunsten at være menneske. Se www.kavm.dk.

Morten W. Andersen

Jeg er født i 1966 og far til tre børn og farfar til en lille dreng.

Jeg er uddannet cand.techn.soc (Tek-Sam) fra RUC. Jeg har arbejdet 18 år som chef for arbejdsmiljø og ledelse på Rigshospitalet, hvor jeg både var personaleleder og konsulent. Jeg har rådgivet alt fra topledere til førstelinjeledere og har faciliteret talrige forløb om udvikling af strategi, samarbejde og feedbackkultur.

I 2026 etablerede jeg virksomheden MortenW.dk, hvor jeg hjælper ledere med den svære kunst at navigere i det daglige samarbejde. Se www.mortenw.dk. 

Kontakt

Har du spørgsmål til bogen, foredrag, workshops eller undervisning, er du velkommen til at kontakte os.

Skriv til os på kontakt@feedbackudendrama.dk


(c) 2026 - Alle rettigheder forbeholdes